Praktiske informationer

Her kan du læse lidt om Nyborg Friskole – fra A til Å.

 

Nyborg Friskoles ABC

 

 

Certificering af Nyborg friskole som fri grundskole med særlig specialundervisningsprofil.

Certificering fra UVM

Eleverne vil i 7-10 årgang blive guidet i valg af ungdomsuddannelse. Vi har studievejleder tilknyttet skolen, som i samarbejde med forældre og klasselærere hjælper elever med valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere på Uddannelsesguiden

I vores pædagogiske tænkning skal begynderundervisning i engelsk bygge på leg. Det er vores faste overbevisning, at al undervisning af børn skal indeholde elementer af humor, overraskelse og bevægelse. Eleverne skal være aktive og involverede, og imitation af læreren og den nødvendige gentagelse må aldrig blive kedelig.

Det er blandt andet det, begynderundervisning i engelsk handler om – at få nogle ord og udtryk, som det er en nydelse at kunne sige, synge, lege og kommunikere med. Så er der en god chance for at bevare den lyst og motivation, de fleste børn møder op med, når de skal til at lære engelsk.

Eleverne skal have tilegnet sig et passivt ordforråd, der underbygger forståelsen af det talte sprog. De skal kunne anvende sproget aktivt ved brug af almindelige ord og faste vendinger, så de kan føre en simpel samtale. De skal have forståelse for betydningen af at kunne kommunikere på engelsk og have stiftet bekendtskab med engelsk i autentiske situationer.

Ferieplan for skoleåret 2025/2026

Første skoledag efter sommerferien 2025: Mandag 11. august 2025

Efterårsferie: Lørdag 11. oktober - søndag 19. oktober 2025

Juleferie: Lørdag 20. december 2025 - søndag 4. januar 2026

Vinterferie: Lørdag 7. februar - søndag 15. februar 2026

Påskeferie: Lørdag 28. marts - mandag 6. april 2026

Kr. Himmelfartsdag + fridag: Torsdag 14. maj - fredag 15. maj 2026

2. Pinsedag: Mandag 25. maj 2026

Grundlovsdag: Fredag 5. juni 2026

Sidste skoledag: Fredag 26. juni 2026

Skolekalender 2025/2026


Ferieplan for skoleåret 2026/2027

Første dag efter sommerferien 2026: mandag den 10. august 2026

Efterårsferie: Lørdag den 10. oktober – søndag den 18. oktober 2026

Juleferie: Lørdag den 19. december – søndag den 3. januar 2026

Vinterferie: Lørdag den 13. februar – søndag den 21. februar 2026

Påskeferie: Lørdag den 20. marts – mandag den 29. marts 2026

Kr. Himmelfart + fredag: Torsdag den 6. maj – fredag den 7. maj 2026

2. Pinsedag: Mandag den 17. maj 2026

Sidste skoledag: Fredag den 25. juni 2026

Skolekalender 2026/2027 er under udarbejdelse

Ferieplanen for skoleåret 2027/2028 er under udarbejdelse

Undervisningen følger Undervisningsministeriets læseplaner og undervisningsbeskrivelser, del- og slutmål formuleret i Fælles Mål. Års- og undervisningsplaner findes i Intra.

I forhold til Fælles Mål skal iagttages, at skolen tilbyder:

  • Læsning fra og med 0. klasse
  • Engelsk fra 0. klasse
  • Tysk fra 6. klasse
  • IT i 5. klasse

Lærerne udarbejder årsplaner i alle fag. Årsplanerne er tilgængelige for skolens tilsynsførende. De kan indgå som en del af den årlige medarbejderudviklingssamtale.

Skolen har tegnet alle de lovpligtige forsikringer, herunder indgår ikke elevforsikringer. I flere situationer vil det derfor være familiens egen forsikring, der skal dække.

Det gælder f.eks. tyveri af elevernes ejendele, hvis en elev kan holdes ansvarlig for ødelæggelse af skolens ting og inventar, eller hvis eleven kommer til skade i skoletiden.

Vi opfordrer derfor forældre til at tegne en indboforsikring og en ulykkes- og ansvarsforsikring, der dækker børnene i skoletiden.

På Nyborg Friskole er vi opmærksomme og reagerer på fravær. For at være en del af fællesskabet, bliver man nødt til at møde op og deltage aktivt i timerne, hvilket også er en del af skolens værdigrundlag. Læse mere i vores politik her!

Skolen tilslutter sig folkeskolens fælles mål og slutmål. Læs mere på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside

Vi har fået en hjertestarter og er blevet en certificeret ”Du kan redde liv”-skole

Det er vores allesammens ansvar at kunne træde til, hvis vi bliver vidne til et hjertestop. Derfor har vi søgt og fået doneret en hjertestarter fra TrygFonden og er samtidig blevet en certificeret ”Du kan redde liv”-skole. Som en del af certificeringen underviser vi de større elever på skolen i livreddende førstehjælp. For hvis flere kan yde livreddende førstehjælp, vil flere liv kunne reddes.

Her på skolen uddanner vi vores elever, så de – når de forlader os – har lært livreddende førstehjælp og kan bruge en hjertestarter. Derfor bliver alle elever i de ældste klasser undervist i livreddende førstehjælp hvert skoleår, og udvalgte lærere har været på kursus i livreddende førstehjælp, så de er klar til at undervise eleverne.

Hvert år falder 4.000 personer i Danmark om med hjertestop uden for hospital. Hvis en lægperson træder til med livreddende førstehjælp, overlever én ud af fem. Hvis ingen træder til, overlever én ud af 20. Så rigtig mange liv kan reddes, hvis flere lærer at træde til med livreddende førstehjælp allerede i folkeskolen.

Vi mener, at det er en vigtig del af børn og unges dannelse, at de bliver rustet til at træde til, hvis de er vidner til et hjertestop, ligesom det er vigtigt, at eleverne lærer om betydningen af at kunne hjælpe hinanden.

Den nye hjertestarter hænger udendørs, så den er tilgængelig hele døgnet. Hjertestarteren er registreret på hjertestarter.dk, så alle kan se, hvor den hænger, og 1-1-2 kan henvise til den, hvis de modtager alarmopkald om hjertestop i nærheden.

Vi arbejder med evaluering på mange niveauer og planer, og såvel elevernes faglige standpunkt som trivsel vægtes højt og er genstand for løbende evaluering. Vi har valgt at bruge følgende definition af ordet ”evaluering”: Evaluering er en proces, hvor en eller flere personer har en dialog baseret på praktiske erfaringer om kvaliteten af et hvilket som helst forhold.

Evalueringen skal holdes op imod:

– Skolens læseplaner og mål for undervisningen
– Skolens virksomhedsplaner
– Skolens værdigrundlag
– Den enkelte elevs egen formåen, målsætning og udvikling

Vi anvender følgende evalueringer/måder at evaluere på:

• 0.klasse: Børnene sprogscreenes i september måned med materialet ”Sprogvurdering i børnehaveklassen”, udviklet af Center for Børnesprog for Socialministeriet i 2010. Det enkelte barn drøftes på et efterfølgende møde, hvor ledelsen, børnehaveklasseleder, kommende klasselærer, talepædagog, specialundervisningskoordinator og læsevejleder er til stede. Vi sætter fokus på eventuelle ”bekymringsbørn”. I september/oktober måned tager børnehaveklasselederen KTI-kontrolleret tegneiagttagelse på alle børn. I december måned tages gruppetesten ”Bogstavprøve 2”, og læsevejlederen følger op på testen og drøfter tiltag med børnehaveklasselederen. I december/januar holder vi klassekonference med deltagelse af børnehaveklasseleder, SFO leder, læsevejleder, skolens ledelse samt eventuelt støttelærere. Indholdet er en gennemgang af alle klassens elever og deres sociale, personlige og faglige udvikling ud fra bl.a. diverse tests og anden evaluering i efteråret. Ud over ovenstående bliver der evalueret med alle børn jævnligt (ca. hver anden måned). Dette ud fra deres arbejdsplaner, hvor børnene gennem samtale med læreren sætter nye mål for det selvstændige arbejde i timerne, herunder læsning, skrivning og stavning. I den daglige læsning med barnet fører læreren logbog over barnets individuelle læseudvikling. I juni måned er der overleveringsmøde med deltagelse af børnehaveklasseleder og kommende klasselærer. Indholdet er en gennemgang af alle klassens elever og deres sociale, personlige og faglige udvikling.

• Dansklærerne i 1. – 9. klasse tester hvert efterår eleverne i læsning og stavning og ser i fællesskab med læsevejleder på et fremadrettet forløb.

• Matematiklærerne i 1. – 7. klasse tester hvert efterår eleverne i deres klasser og drøfter eventuelle problematikker med skolens matematikvejleder. På denne baggrund tilrettelægges et fremadrettet forløb.

• Ved overgangen fra indskoling til mellemtrin holder vi et overleveringsmøde med deltagelse af klasselærer, kommende lærerteam (mellemtrinnet), specialundervisningskoordinator samt ledelsen. Indholdet er en gennemgang af elevernes sociale, personlige og faglige udvikling.

• Eleverne testes for ordblindhed, hvis dansklæreren oplever, dette er relevant og forældrene ønsker det. Vi anbefaler, at der tidligst testes i 4. klasse. 

• Nationale tests på de årgange og i de fag som Folkeskolen tester i/på.

• Afleveringsopgaver for en vurdering af det faglige udbytte.

• Mindre test stillet af den enkelte faglærer – spørgsmål til bogen/pensum.

• Faglige observationer i timerne.

• Eleverne fremlægger arbejdsresultater for hinanden.

• I udvalgte fag og undervisningsforløb sammenlignes elevernes viden før og efter et undervisningsforløb.

• Vi giver karakterer i dansk fra december termin i 8. klasse – og fra afslutningen af 8. klassetrin giver vi karakter i alle fag. Vi giver standpunktskarakterer 2 gange om året.

• Terminsprøver i 9. og 10. kl.

• Folkeskolens Afgangseksamen og 10. klasseprøven i henhold til UVM bestemmelser i 9. og 10. årgang ved afslutningen af skoleåret.

• Brug af arbejdsplaner, logbog og portefølje i større eller mindre omfang f.eks. i forbindelse med projektopgaver. I den daglige læsning med indskolingsbørnene fører læreren logbog over barnets individuelle læseudvikling.

• Løbende evaluering i lærerteams, hvor vi udveksler erfaringer om klassen og den enkelte elev.

• Den enkelte lærer arbejder kontinuerligt med i årsplaner at beskrive og evaluere såvel indhold som de metoder, der anvendes.

• Lærernes evaluering er genstand for drøftelse ved den årlige medarbejderudviklingssamtale.

• Skolens ledelse tilser løbende læreres undervisning.

• Årlige personlige samtaler imellem klasselærer og klassens elever, hvor elevens faglige udbytte og elevens trivsel evalueres. I indskolingen holdes disse samtaler ca. hver anden måned. Denne evaluering sker ud fra elevernes arbejdsplaner, hvor børnene gennem samtale med læreren sætter nye mål for det selvstændige arbejde i timerne.

• Samtale med de enkelte elever i undervisningen om arbejdsindsats, udbytte mv.

• Samtaler på klassen omkring det sociale liv.

• Klassesamtaler efter et emne/forløb, hvad gik godt, hvad gik knapt så godt osv.

• Klassekonferencer hvor klassens lærere samt skolens ledelse diskuterer, hvordan den enkelte klasse – og elev har det – fagligt/socialt/personligt. Samtalerne finder sted inden årsskiftet. Læsevejleder inddrages. SFO personale inddrages i 0. – 3. klasse. Plan for den enkelte elev og klasse tilrettelægges.

• Klassetrivsel og elevtrivsel måles på netbaseret test.

• For elever med særlige behov udarbejdes en individuel handleplan, hvoraf det fremgår, hvilke test der er taget i dette efterår, hvordan udviklingen har været i forhold til tests taget forrige efterår, en vurdering af om sidste års opsatte mål er indfriet, ny målsætning samt beskrivelse af, hvordan man vil nå de nye mål (indhold og midler).

Læse vores politik for den gode kommunikation mellem skole og hjem her!

Nyborg Friskoles kostpolitik (PDF):

Nyborg Friskoles Kostpolitik

Vi søger en pedelmedhjælper. Ansøgningsfrist: 26. maj. Tiltrædelse: 1. august 2026.

Læs stillingsopslaget her!

Bestyrelsesreferat fra 30. april 2026 - konstitution

Referat fra generalforsamlingen 30. april 2026

Bestyrelsens beretning 2025

Bestyrelsesreferat fra 9. april 2026

Bestyrelsesreferat fra 5. marts 2026

Bestyrelsesreferat fra 15. januar 2026

Bestyrelsesreferat fra 2. december 2025

Bestyrelsesreferat fra 4. november 2025

Bestyrelsesreferat fra 26. august 2025

Bestyrelsesreferat fra 19. juni 2025

Bestyrelsesreferat fra 5. maj 2025

Bestyrelsesreferat 24. 2024 april (konstituering)

Referat fra generalforsamling 24. april 2025

Bestyrelsens beretning 2024

Bestyrelsesreferat fra 6. marts 2025

Bestyrelsesreferat 16. januar 2025

Bestyrelsesreferat fra 12. december 2024

Bestyrelsesreferat 9. november 2024

Bestyrelsesreferat 10. oktober 2024

Bestyrelsesreferat 27. august 2024

Bestyrelsesrefarat 16. maj 2024

Referat fra generalforsamling 25. april 2024

Bestyrelsesreferat (konstituering) 25. april 2024

Bestyrelsesreferat 25. april 2024

Bestyrelsens beretning 2023

Bestyrelsesreferat 4. april 2024

Bestyrelsesreferat 21. marts 2024

Bestyrelsesreferat 25. januar 2024

Bestyrelsesreferat 7. december 2023

Bestyrelsesreferat 7. november 2023

Bestyrelsesreferat 26. september 2023

Bestyrelsesreferat 31. august 2023

Bestyrelsesreferat 13. juni 2023

Bestyrelsesreferat 30. marts 2023

Referat generalforsamling 2023

Bestyrelsens beretning 2022

Bestyrelsesreferat 26. januar 2023

Bestyrelsesreferat 8. december 2022

Bestyrelsesreferat 21. november 2022

Bestyrelsesreferat 13. oktober 2022

Bestyrelsesreferat 25. august 2022

Bestyrelsesreferat 20. juni 2022

Bestyrelsesreferat konst. møde 28. april 2022

Referat generalforsamling 28. april 2022

Bestyrelsens beretning 2021

Bestyrelsesreferat 17. marts 2022

Bestyrelsesreferat 1. marts 2022

Bestyrelsesreferat 13. januar 2022

Bestyrelsesreferat 2. december 2021

Bestyrelsesreferat 25. oktober 2021

Bestyrelsesreferat 5. oktober 2021

Bestyrelsesreferat 29. september 2021

Bestyrelsesreferat 22. september 2021

Bestyrelsesreferat 19. august 2021

Bestyrelsesreferat konst. møde 10. juni 2021

Referat generalforsamling 10. juni 2021

Bestyrelsens skriftlige beretning 2020

Bestyrelsesreferat 29. april 2021

Bestyrelsesreferat 18. marts 2021

Bestyrelsesreferat 4. februar 2021

Bestyrelsesreferat 3. december 2020

Bestyrelsesreferat 27. oktober 2020

Bestyrelsesreferat 1. oktober 2020

Referat generalforsamling den 25. juni 2020

Bestyrelsens skriftlige beretning 2019

Bestyrelsesreferat 28. maj 2020

Bestyrelsesreferat 12. marts 2020

Bestyrelsesreferat 6. februar 2020

Bestyrelsesreferat 28. november 2019

Bestyrelsesreferat 31. oktober 2019

Bestyrelsesreferat 12. september 2019

Bestyrelsesreferat 2. maj 2019

Referat generalforsamling den 25. april 2019

Bestyrelsens beretning 2018

Bestyrelsesreferat 21. marts 2019

Bestyrelsesreferat 21. februar 2019

Bestyrelsesreferat 13. december 2018

Bestyrelsesreferat 1. november 2018

Bestyrelsesreferat 20. september 2018

Bestyrelsesreferat 3. maj 2018

Referat generalforsamling den 19. april 2018

Bestyrelsens skriftlige beretning 2017

Bestyrelsesreferat 15. marts 2018

Bestyrelsesreferat 8. februar 2018

 

Eleverne skal til enhver tid udvise en ordentlig og hensynsfuld opførsel overfor hinanden, skolen og de ansatte.

Nuværende fokusområder er målt effekt af specialundervisningsindsatser, indsatser på det naturvidenskabelige område, fremmedsprog, internationalt samarbejde samt læsning og læsepolitik.

1. SPECIALUNDERVISNINGSINDSATSEN

Skolens vurdering er, at den til fulde lever op til egne, den enkelte elevs, det enkelte hjems og de ministerielle krav og forventninger.

Opfølgningsplan: For at sikre, at indsatsen fortsat lever op til alles forventningen, vil vi fortsat have fokus på:
– ”tidlig indsigt/tidlig indsats” (se bl.a. afsnittet om evaluering /punkter vedr. indskoling, forebyggende specialundervisning bl.a. i form af 2 lærere i børnehaveklassen, læsetræning med læsevejleder i indskolingen, screeninger i såvel indskoling som i 3. klasse mm.).
– at følge og udbygge vores evalueringsplan.
– Individuelle handleplaner: At optimere beskrivelserne og dokumentationen af effekten af udbyttet af undervisningen samt beskrivelsen af målsætning og indhold/midler for kommende år.

2. INDSATSEN PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE OMRÅDE

Skolens vurdering er, at elevernes udbytte er stort (vurderet på baggrund af skolens evalueringsredskaber).

Opfølgningsplan: Vi vil fortsat have fokus på:
– at videreuddanne personale ved at tilbyde kurser.
– elevers og læreres deltagelse i naturvidenskabelige platforme, hvor viden og projekter deles og udvikles.
– styrkelse af naturvidenskabelige fagteams.
– ”Tour de science” – naturvidenskabelig festival.

3. FREMMEDSPROG

Skolens vurdering er, at eleverne er glade for – og dygtige til sprog, og at betydningen af tidlig sprogstart klart kan måles på elevernes især mundtlige formåen
Opfølgningsplan: Vi vil fortsat have fokus på:
– Internationalt samarbejde: At få styrket elevernes lyst til – og dygtighed i forhold til sprog. At turde og kunne kommunikere i skrift og tale med jævnaldrende fra andre lande på et for begge parters vedkommende fremmedsprog.

4. INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Det internationale samarbejde vurderes at have stor betydning for skolen – elever, lærere og forældre både som mål i sig selv (at vi lever i en globaliseret verden, som vi skal lære at forholde os til og begå os i) og som middel til opnåelse af andre mål (se ovenfor).
Opfølgningsplan:
– Udveksling for vores udskolingsklasser
– Udvekslingsstuderende/-lærere.
– International Friendship Week

5. LÆSNING OG LÆSEPOLITIK

Skolen er nået langt i arbejdet med at lave en politik for læsningen – læsning som danskfaglig disciplin, evaluering af læsning, læsning i andre fag mv. Den samlede læsepolitik er ved at blive skriftliggjort.
Opfølgningsplan:
– Færdiggørelse af læsepolitik for Nyborg Friskole.
– Udviklingsarbejder med læsning – hvordan klædes faglærere på til at få indsigt i læsningens betydning – og barrierer i forhold til tilegnelse af viden i det enkelte fag.

Kl. 08.15-08.45

Kl. 08.45-09.30

Kl. 09.45-10.30

Kl. 10.30-11.15

Kl. 11.45-12.30

Kl. 12.30-13.15

Kl. 13.30-14.15

Kl. 14.15-15.00

Skemaer ses under de enkelte klasser i elevintra og forældreintra.

At være elev og forældre på Nyborg Friskole: Skoleaftale

Hent teksten til vores skolesang, Velkommen under bøgen - her!

Hent noder til vores skolesang, Velkommen under bøgen - her!

VEDTÆGT FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NYBORG FRISKOLE

 

Senest redigeret og vedtaget på generalforsamling den 30. april 2026. Første sæt vedtægter vedtaget juni 1996.

 

Skolens navn, adresse m.v.

§ 1. Skolens navn er Den selvejende institution Nyborg Friskole.

Stk. 2. Skolen er beliggende Tværvej 9, 5800 Nyborg

Stk. 3. Skolens cvr-nr. er 16499218.

Stk. 4. Skolen er oprettet i 1996.

Stk. 5. Skolen påbegyndte sin undervisningsaktivitet i 1996.

 

Skolens formål

§ 2. Skolens formål er skoledrift i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skolen skal efter sit formål og i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Stk. 2. Skolen udbyder 0-9. klasse og har tilknyttet dagtilbud. Skolen udbyder herudover et specialundervisningstilbud. Skolen er profilskole for specialundervisning.

 

Skolens organisering og drift

§ 3. Skolen er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 2. Skolens drift gennemføres ved offentlige tilskud og ved egendækning, herunder skolepenge for eleverne, forældrebetaling for skolefritidsordning og eventuelt ved bidrag fra andre efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, og et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder skolen.

Stk. 3. Bidrag til skolen giver ikke bidragyderen ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.

Stk. 4. Skolens likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og må ikke anbringes på konti m.v., som andre end skolen har rådighed over.

 

Bestyrelsens opgaver m.v.

§ 4. Bestyrelsen:

1. varetager den overordnede ledelse af skolen,

2. har ansvaret for skolens økonomi og drift, herunder for, at der hvert år i overensstemmelse med gældende regler udarbejdes en retvisende årsrapport, som underkastes betryggende revision efter de gældende regler af en godkendt revisor valgt af bestyrelsen,

3. har ansvaret for, at skolens vedtægt til enhver tid er i overensstemmelse med lovgivningen, og skal i tilfælde af uoverensstemmelse mellem lovgivningen og vedtægtens ordlyd følge lovgivningen og uden ugrundet ophold bringe vedtægten i overensstemmelse hermed,

4. ansætter og afskediger skolens leder og ansætter og afskediger skolens øvrige personale, idet bestyrelsen dog kan overdrageskolens leder sin ret til at ansætte og afskedige skolens øvrige personale,

5. træffer beslutning om skolepengenes størrelse og træffer beslutning om størrelsen af forældrebetaling for skolefritidsordningen,

6. træffer beslutning om køb og salg af fast ejendom og træffer beslutning om pantsætning af fast ejendom,

7. træffer med generalforsamlingens godkendelse beslutning om ændring af skolens vedtægt

8. træffer beslutning om skolens nedlæggelse i de tilfælde, hvor det efter loven påhviler bestyrelsen at drage omsorg for skolens likvidation, idet generalforsamlingen kan tillægges kompetencen til at træffe beslutning om skolens nedlæggelse uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter loven skal drage omsorg for likvidation af skolen.

9. træffer beslutning om ethvert spørgsmål i øvrigt om skolen, som bestyrelsen selv ønsker at træffe beslutning om, og

10. fører protokol over sine beslutninger og indfører konstateret inhabilitet, jf. § 5, i protokollen og fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed.

 

§ 5. Bestyrelsens medlemmer er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 og 8 om inhabilitet og tavshedspligt m.v.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.

Stk. 3. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold.

 

§ 6. Ved udøvelsen af deres hverv er bestyrelsens medlemmer ikke undergivet beslutninger truffet af den organisation, institution eller lignende, som har valgt eller udpeget dem.

 

§ 7. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld.

 

§ 8. Bestyrelsens medlemmer kan ikke modtage honorar eller lignende betaling af skolens midler for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem.

Stk. 2.  skolen kan udbetale kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer efter reglerne i tjenesterejseaftalen, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9002 af 3. januar 2023.

 

 

Bestyrelsens sammensætning, funktionsmåde, funktionsperiode m.v.

 

§ 9. Bestyrelsen består af 7 medlemmer og bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. 5 medlemmer vælges af og blandt forældre til elever på skolen, 2 medlemmer vælges af og blandt skolekredsen

Stk. 2. 5 af bestyrelsens medlemmer vælges af og blandt forældrene til elever på skolen forældrekredsen). Medlemmerne vælges for en periode på 2 år ad gangen.

Stk. 3. 1 suppleant til de i stk. 2 nævnte bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt forældrene til elever på skolen (forældrekredsen).

Stk. 4. 2 medlemmer vælges af og blandt forældre til elever på skolen og forældre til børn i daginstitutionen (skolekredsen). Medlemmerne vælges for en periode på 2 år ad gangen.

Stk. 5. 1 suppleant til de i stk. 4 nævnte bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt forældrene til elever på skolen og forældre til børn i daginstitutionen (skolekredsen).

 

§ 10. En medarbejder på skolen kan ikke være medlem af bestyrelsen

Stk. 2. Medarbejdere på skolen kan kun deltage i valg af bestyrelsen, hvis de samtidig er forældre til elever på skolen.

Stk. 3 Repræsentanter for medarbejderne kan deltage i bestyrelsesmøder uden stemmeret og bestyrelsen kan beslutte, at den eller de pågældende ikke kan deltage ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejderne.

 

§ 11. Bestyrelsen konstituerer sig selv, og formanden og næstformanden vælges af og blandt bestyrelsens medlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed blandt de tilstedeværende, idet formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed, jf. dog stk. 4

Stk. 4. Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen kræver dog at mindst 2/3 flertal.

 

§ 12. Bestyrelsens medlemmer skal være myndige.

Stk. 2. Et flertal af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden, skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.

Stk. 3. Et medlem af bestyrelsen ved en anden fri grundskole kan ikke være medlem af bestyrelsen.

Stk. 4. Lejer skolen ejendomme m.m. af andre, kan følgende personer ikke være medlem af bestyrelsen, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang:

1. Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2. Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3. Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for de i nr. 1 angivne personer.

4. Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for de i nr. 2 angivne fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder.

5. Ansatte i ledende stillinger hos de i nr. 1 angivne personer.

6. Ansatte i ledende stillinger i de i nr. 2 angivne fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder.

 

§ 13. Et bestyrelsesmedlem skal øjeblikkelig udtræde af bestyrelsen, hvis vedkommende ikke opfylder de betingelser for medlemskab af bestyrelsen, som følger af lov om friskoler og private grundskoler m.v. eller vedtægten, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal bestyrelsesmedlemmer valgt af og blandt forældrene, jf. § 9, stk. 2 og 3, ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn udskrives i funktionsperioden mod forældrenes ønske.

 

§ 14. Et bestyrelsesmedlem kan ikke afsættes i funktionsperioden.

 

§ 15. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen i funktionsperioden, indtræder suppleanten for resten af funktionsperioden. Kan en suppleant ikke indtræde, skal der hurtigst muligt udpeges eller vælges et nyt medlem for resten af perioden.

 

Skolens leder og øvrige personale

 

§ 16. Skolens leder varetager den daglige pædagogiske ledelse af skolen.

Stk. 2. Skolens leder har kompetencen efter § 4, nr.  Ansætter og afskediger skolens øvrige personale.

Stk. 3. Skolens leder og øvrige personale er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 og 8 om inhabilitet og tavshedspligt m.v.

 

Skolens forældrekreds og forældrenes rettigheder

 

§ 17. Forældrekredsen består af de personer, som har forældremyndigheden over elever på skolen.

Stk. 2. Forældrenes rettigheder efter vedtægten tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Stk. 3. Skolen kan anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne, dog ikke for så vidt angår spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed.

 

§ 17 a Skolekredsen består af forældrekredsen og forældre i daginstitutionen. Skolekredsens medlemmer er stemmeberettigede til generalforsamling og inviteres til arrangementer på skolen.

Stk. 2. Bestyrelsen kan ophæve medlemskab af skolekredsen, såfremt medlemmet er i restance med skolepenge eller anden fastsat økonomisk ydelse til skolen.

 

 

Generalforsamling

 

§ 18. Generalforsamlingen består af forældrekredsens og skolekredsens medlemmer.

Stk. 2. Generalforsamlingen er beføjet til at træffe beslutning om valg af bestyrelsesmedlemmer, ændring af skolens vedtægter samt nedlæggelse af skolen uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter loven skal drage omsorg for likvidation af skolen.

Stk. 3 Generalforsamlingen er beføjet til i fællesskab med bestyrelsen at træffe beslutning om vedtægtsændringer og skolens nedlæggelse.

 

§ 19. Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af april måned og indkaldes med et varsel på mindst 14 dage.

Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling skal indeholde en dagsorden, der minimum skal indeholde følgende punkter

 

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsen aflægger beretning

3. Bestyrelsen forelægger det reviderede og godkendte årsregnskab til orientering.

4. Bestyrelsen forelægger det vedtagne budget til orientering.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, jfr. § 9, stk. 1 og 2.

6. Valg af suppleanter, jfr. § 9, stk..3.

7. Indkomne forslag

8. Eventuelt

 

Stk. 3. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 45 dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 14 dage før.

Stk. 4. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 4 af bestyrelsens medlemmer eller mindst 20% procent af generalforsamlingens medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden.

Stk. 5. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, idet beslutning om nedlæggelse af skolen, jf. § 4, stk. 1, litra 8 kræver 2/3 flertal.

Stk. 6. 1 medlem kan kræve skriftlig afstemning.

Stk. 7. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares på skolen.

 

 

Forældrekredsens og medarbejdernes indsigt i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller

 

§ 20. Medlemmer af forældrekredsen, skolekredsen og skolens medarbejdere har efter anmodning ret til at få indsigt i revisionsprotokollerne og i de budgetter og regnskaber, som bestyrelsen har godkendt, dog ikke heri indeholdte oplysninger, som er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, jf. § 5.

Stk. 2. Bestyrelsen kan udstrække retten efter stk. 1 til også at omfatte andre personer.

 

Tegningsret

 

§ 21. Skolen tegnes af bestyrelsens formand og skolens leder i forening, bestyrelsens formand og bestyrelsens næstformandforening eller bestyrelsens næstformand og skolens leder i forening.

Stk. 2. Tegningsretten efter stk. 1 kan ikke delegeres.

 

 

Ændring af skolens vedtægt

 

§ 22. Bestyrelsen og generalforsamlingen træffer beslutning om ændring af skolens vedtægt.

Stk. 2. Vedtægtsændringer gælder kun, hvis de

  • angiver bestyrelsesmedlemmernes navn og adresse med let læselig skrift,
  • er underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer,
  • indeholder oplysning om, hvem der er formand og næstformand for bestyrelsen, og
  • er offentliggjort på skolens hjemmeside med angivelse af, hvornår offentliggørelsen har fundet sted, og hvornår vedtægtsændringerne er vedtaget af bestyrelsen og generalforsamlingen.

Stk. 3. Selvom generalforsamlingen kan være med til at træffe beslutning om vedtægtsændringer, kan bestyrelsen uden generalforsamlingens inddragelse bringe skolens vedtægt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder efterkomme Børne- og Undervisningsministeriets pålæg herom. Generalforsamlingen skal orienteres om sådanne vedtægtsændringer hurtigst muligt.

 

 

Nedlæggelse af skolen

 

§ 23. Skolen skal nedlægges, hvis den ophører med at drive skole i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Stk. 2. [Bestyrelsen og generalforsamlingen træffer beslutning om nedlæggelse af skolen, jf. § 4 og § 18

Stk. 3. Bestyrelsen skal, når der er truffet beslutning om skolens nedlæggelse,

  • orientere forældrekredsen herom umiddelbart efter, at beslutningen er truffet,
  • orientere de kommuner, hvor eleverne er hjemmehørende, herom, og
  • orientere Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet herom, hvilket skal ske omgående, hvis skolen tages under rekonstruktionsbehandling, begæres konkurs eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.

Stk. 4. Bestyrelsen har i forbindelse med skolens nedlæggelse ansvaret for,

  • at skolens aktiver bevares,
  • at den økonomiske opgørelse i anledning af nedlæggelsen foretages efter gældende regler, og
  • at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten, jf. stk. 5.

Stk. 5. Eventuelle overskydende midler ved skolens nedlæggelse skal med børne- og undervisningsministerens godkendelse anvendes til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven.

 

Således vedtaget på bestyrelsesmøde den 9. april 2026 og vedtaget på generalforsamlingen den 30. april 2026.

 

Tue Fabricius (formand), Frisengårdsvej 62, 5800 Nyborg

Brian Kristiansen (næstformand), Lindevej 29, 5800 Nyborg

Bjørn Friis Neerfelt, Bredahlsgade 13, 5800 Nyborg

Signe Juel Rasmussen, Fjordbakken 4, 5800 Nyborg

Thomas Guldager Schmidt, Bakkegårds Allé 15, 5550 Langeskov

Ditte Katrine Kristensen, Gl. Vindingevej 196, 5800 Nyborg

Stefan Bøgholm Wagner, Skolebakken 22, 5800 Nyborg

PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNINGER

DET ER VIGTIGT FOR OS, AT:
  • Indsatsen omkring specialundervisningen sker så tidligt som muligt.
  • Elever med specifikke og/eller generelle vanskeligheder får den særlige støtte, der betyder, at deres evner fagligt og socialt/ emotionelt styrkes bedst muligt.
  • Specialundervisningen tilrettelægges som et individuelt tilbud.
  • Elever med behov for specialundervisning oplever deres skolegang som en helhed og en integreret del af skolens dagligdag.
OPMÆRKSOMHED PÅ UDVIKLING:
  • Lige fra børnehaveklassen er der stor opmærksomhed omkring den enkelte elevs udvikling. Eleverne i Bh. klassen screenes.
  • Der tages årligt læse-/staveprøver samt matematikprøver på alle elever fra 1. – 7. klasse.
  • Den enkelte elevs udvikling diskuteres på klassekonferencer.
  • Elever med stagnerende udvikling tilbydes allerede fra 1. klasse forebyggende specialundervisning.
INDIVIDUELLE HANDLEPLANER:
  • Elever med behov for specialundervisning af længerevarende karakter tilbydes i samarbejde med vores skolepsykolog et individuelt tilpasset tilbud om specialundervisning, og skolen udarbejder en handleplan for undervisningen. Undervisningen foregår så vidt muligt i egen klasse eller på små hold.
SAMARBEJDE:
  • Specialundervisningen tilrettelægges i tæt samarbejde med forældre, elev og elevens klasselærer.
  • Forældre bliver løbende orienteret om elevens udvikling – om metoder og det daglige arbejde. 

Nyborg Friskole er pr. 30. september 2016 blevet certificeret som Profilskole for specialundervisning af Undervisningsministeriet.

Se bilag: Ansøgning om certificering som en fri grundskole, der har en særlig specialundervisningsprofil

MÅLET MED NYBORG FRISKOLES ANTIMOBBE-STRATEGI:

Børn, der trives, lærer bedst.

Klassen er et fællesskab på tværs af mange forskellige personligheder. Klassefællesskabet er et særligt vigtigt fællesskab, da eleverne er sammen mange timer hver dag i mange år. Derfor er det vigtigt, det er rart at være i klassen – og det kræver, at alle respekterer fællesskabets grundregler.

Mobning i klassen skyldes ikke, at mobbeofrene er anderledes eller skiller sig ud fra de andre børn. Mobning opstår pga. et dårligt klima i og omkring klassen. Hvis klassen ikke har et velfungerende fællesskab, kan det føles tryggere at gå sammen om at holde andre ude – end at være alene. Når der er sammenhold og forståelse for alle individer i fællesskabet, er det svært for mobning at opstå.

Derfor er det relevant, at både lærere, elever og forældre samarbejder for at opnå trivsel blandt alle klassens elever.

På Nyborg Friskole arbejder vi derfor med at styrke det gode fællesskab. Vi sigter mod at skabe:

  • En stemning af venlighed og varme
  • Et sted, hvor man kan føle sig tryg
  • Et sted med høj tolerance over for forskellighed
  • Et sted, hvor fællesskabet er baseret på noget positivt

 

FOREBYGGELSE AF MOBNING:

Mobning forebygges bedst ved at styrke sammenholdet og fællesskabsfølelsen i klassen. Eleverne skal lære, vide og arbejde med, at klassen er et fællesskab, hvor der skal være plads til alle, og hvor alle har et ansvar for at invitere andre med ind i fællesskabet.

I alle klasser arbejder vi derfor med, at eleverne forstår, at klassen er et fællesskab.

Der er regler i sådan et fællesskab, som bygger på en tolerance og accept af, at alle er forskellige, og at alle har lige meget ret til at være i klassen.

Ligeledes taler vi de gode narrativer op i klassen. Introtur, trimdage, blokdage og særligt klasselærerdag er alle tiltag, vi har på Nyborg Friskole for at styrke klassens fællesskab. Ved at skabe gode, fælles oplevelser styrker vi klassefællesskabet og en fælles identitet.

For at skabe gode, fælles oplevelser, prioriterer vi i perioder forskellige oplevelser, der adskiller sig fra den almindelig undervisning.

 

HÅNDTERING AF MOBNING:

Mobning bliver både håndteret og forebygget ved at have vedvarende fokus på at opbygge positive fællesskaber med plads til alle.

Når mobning opstår, prioriteres det blandt lærerne at løse konflikten. Arbejdet med konfliktløsning i klassen er ikke kun relevant for elevernes trivsel, men også for deres læring, da det er svært at modtage undervisning, hvis en uløst konflikt fylder.

Her spiller hjemmet også en vigtig rolle.

  • Lyt til barnet og anerkend problemet uden at drage forhastede konklusioner. Husk der er flere parter i problemet.
  • Spørg ind til situationen og dan dig et overblik. Hvordan reagerer barnet i mobbesituationen?
  • Lad barnet, om muligt, komme med et løsningsforslag, da det er barnet, der har størst viden om episoderne. Orienter barnets lærer/pædagog om problemet og løsningsforslaget.
  • Kontakt evt. de andre involverede parter. Det er vigtigt at få en god dialog baseret på ønsket om konfliktløsning.

Der er altid mange sider af en sag. Det væsentlige er at fokusere på, hvordan alle kan ændre situationen, så alle fremadrettet kan føle sig trygge og inkluderet i fællesskabet.

 

HJEMMETS INDSATS VED FOREBYGGELSE AF MOBNING:

Hjemmets engagement og positive holdning til skolen og klassens øvrige elever er vigtig for et godt klima. Ved aktivt at deltage i skolens og klassens sociale liv fremmes et godt samarbejde.

Det er i den forbindelse – og i den daglige samtale med barnet – nødvendigt, at man som forældre viser sin holdning til og afstandstagen fra mobning.

Hjemmet spiller en væsentlig rolle i barnets trivsel. Følgende punkter er gode retningslinjer:

  • Tal aldrig dårligt om dine børns klassekammerater – eller om deres forældre.
  • Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen.
  • Sæt spot på ”usynlige” kammerater i dit barns klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv.
  • Opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv.
  • Støt læreren, der prioriterer det sociale liv i klassen.

Anja Frederiksen

Sundhedsplejerske, Nyborg Kommune

Telefon: 2372 0144

Mail: anfr@nyborg.dk

Kan træffes pr. telefon (mandag til fredag) mellem kl. 8.00 og 15.00

Vi har valgt at starte tyskundervisningen i 6. klasse - et år tidligere end normalt - idet børnene allerede i børnehaveklassen starter med at lære engelsk på Nyborg Friskole. Vi sikrer dermed et generelt løft af sprogfagene.

Fordelene ved at sætte ind på dette klassetrin er, at eleverne er mere modtagelige over for den legende del. Og med sprog er det nu engang sådan, at det lettest læres, hvis det leges ind.

Det ekstra år gør desuden, at vi har mere tid til gentagelse af de grundlæggende færdigheder. Dvs. at når man påbegynder den – altid omtalte svære - tyske grammatik og det noget tungere læsestof, er basisviden på plads.

Tyskundervisningen i 6. klasse kommer derfor til at bestå af at lære: Ugedage, måneder, farver, dyr, klokken, at tale om sig selv, sin familie og sin fritid. Legen kommer til at fylde meget, at læse og skrive noget mindre.

UU-VEJLEDER: MARIE ENEVIG

Træffes på skolen efter aftale

Tlf. 20 23 28 67

Email: mene@nyborg.dk eller via skolens intranet

Læs mere på Nyborg Kommunes hjemmeside

Informationsmateriale om ungdomsuddannelser


VEJLEDNINGS-AKTIVITETER

Undervisningen i Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering er et obligatorisk undervisningsemne fra børnehaveklasse – 10. klasse. Det er skolelederens ansvar i samarbejde med klasselæreren og klassens øvrige lærere, at undervisningen lever op til de ministerielt og kommunalt vedtagne læseplaner. Undervisningen gennemføres dels i klasselærerens timer, klassens tid, dels som integrerede forløb i de øvrige fag.


UDDANNELSESPLAN – WWW.MINUDDANNELSE.NET  

Sideløbende med UEA-undervisningen skal der for alle elever i 8.- 10. klasse udarbejdes en elev- og uddannelsesplan, der bruges til den løbende evaluering og den besluttende opfølgning på denne samt bidrager til, at eleven træffer valg om skole- og/eller uddannelsesforløb efter 9. klasse.

Elev- og uddannelsesplanen skal danne grundlag for tilrettelæggelsen af den enkeltes undervisnings- og vejledningsaktiviteter, så de er tilpasset den enkeltes behov.

Vejledningen skal føre til, at den enkelte elev udarbejder bidrag til elev- og uddannelsesplanen inden udgangen af 8. klasse og her tilkendegiver sine planer for uddannelsesforløb efter 9. eller 10. klasse.

Den del af elev- og uddannelsesplanen, der vedrører den løbende evaluering af undervisning står skolen/lærerne for og den del, der vedrører vejledning om uddannelse og erhverv, udarbejder eleven i samarbejde med uu-vejlederen i skolen.

Elev- og uddannelsesplanen justeres løbende. Det er uu-vejlederens ansvar, at alle elever i 9. og 10. klasse får udarbejdet en uddannelsesplan, der sammen med elevens tilmelding til ungdomsuddannelse (FTU) sendes til den af eleven valgte ungdomsuddannelsesinstitution.

UU-vejlederen gennemfører individuelle og gruppesamtaler/klassesamtaler på 8.-10. klassetrin.

8. klasse – en årlig individuel samtale samt klassesamtaler.

9.-10. klasse – minimum én årlig individuel samtale samt klassesamtaler.

Hensigten med dette arbejde er at sikre et så optimalt uddannelsesforløb for den enkelte elev som muligt. Skolens leder, klasselærer og UU-vejleder drøfter på årlige møder elevers behov for særlig vejledning, og her inddrages forældre.

Hver enkelt elev skal vurderes på sin uddannelsesparathed i forbindelse med ansøgning til ungdomsuddannelse efter hhv. 9. og 10. klasse. Det sker i samarbejde mellem skole og UU-vejleder.


INTROKURSER

Eleverne i 7. og 8. klasse introduceres for det danske uddannelsessystem og deltager i 8. klasse i 1 uges introkursus (2 dage ét sted og 3 dage ét andet sted) efter eget valg. Dette forberedes og efterbehandles på klassen.


BROBYGNING

I slutningen af 8. klasse tilbydes eleverne brobygning (1 uge i 9. skoleår), hvis skolen vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for afklaring om valg af uddannelse. Her har de, ligesom ved introkurser i 8. klasse, mulighed for at deltage i undervisning på en af eleven valgt ungdomsuddannelse. Dette forberedes og efterbehandles på klassen.

Ved tilmelding til 10. klasse skal eleverne tilkendegive to ungdomsuddannelser (max. én gymnasial og/eller min. én erhvervsrettet), de ønsker at deltage på, hver af én uges eller 2/3 dage varighed (afhængig af den 10. klasses ordning, den tilmeldte 10. klasse har). Dette forberedes og efterbehandles ligeledes på klassen og bruges ved arbejdet med Obligatorisk Selvvalgt Opgave.


PRAKTIK

Eleverne i 8.- 9. og 10. klasse tilbydes praktik med et uddannelsesmæssigt perspektiv, oftest af en uges varighed. Praktikken forberedes i klassen og formidles af UU-vejlederen.


GODE LINKS

www.minuddannelse.net

www.optagelse.dk

www.ug.dk

www.efterskole.dk

Nyborg Friskoles værdigrundlag

Whistleblowerordning 

Nyborg Friskole indfører i december 2023 en whistleblowerordning. En whistleblowerordning er en ordning, der skal sikre virksomheder, medarbejdere og samfund. Ordningen fungerer på en sådan måde, at medarbejdere kan indberette anmeldelser, hvis de oplever eller har mistanke om, at der sker noget ulovligt i den virksomhed, som de arbejder i. Det gælder både, hvis det er virksomheden, der foretager noget ulovligt, og hvis en medarbejder gør det. 

Nyborg Friskole har derfor indført en måde og en procedure for at indberette, hvis der er bekymring om, at noget er galt. 

Link til indberetningsskemaet 

 

\