torsdag, den 13. marts 2025.
Det er en myte og en sovepude for forældre, at "digitalt indfødte" børn og unge ikke har brug for hjælp til at styre deres online liv. Sådan lød meldingen fra SSP-konsulent Anne Grundtvig, da Nyborg Friskole holdt digital temaaften for forældre i indskolingen.
Vi er i Nyborg Friskoles store sal, hvor skoleleder Jesper Vognsgaard netop har budt indskolingsforældrene velkommen til en temaaften om deres børns brug af skærme - og det på en dag, hvor undervisningsminister Mattias Tesfaye har foreslået at forbyde mobiltelefoner i skolerne. Der er dog hverken planer om at vedtage nye regler eller diskutere politik her til aften.
- Børnenes brug af skærme er noget, vi går meget op i her på Nyborg Friskole. Og vi må jo sige, at det er aktuelt med regeringen, der lige nu arbejder med et lovforslag på området. Men det er altså ikke meningen, at vi skal blive enige i dag. Det er meningen, at vi bagefter skal gå hjem og reflektere, siger Jesper Vognsgaard.
Ved siden af står Anne Grundtvig klar til at holde sit oplæg, inden forældrene går ud i klasserne og diskuterer videre. Hun er SSP-konsulent i Nyborg Kommune og arbejder med kriminalitetsforebyggelse i bred forstand. Børns brug af skærme er et område, som fylder mere og mere i hendes arbejde - både i forhold til at forebygge, at børn og unge kommer i problemer med fx deling af voldeligt og pornografisk materiale, men også i forhold til at arbejde forbyggende ved at fremme den generelle trivsel. Og hendes overordnede budskab til forældrene er tydeligt: De skal tage ansvar for deres børns online liv, helt fra start.
- Det er vores erfaring, at mange forældre bare har givet deres børn en device og sagt, at de selv må finde ud af resten. Det går altså ikke. Derfor vil jeg gerne tale med jer om, hvordan I håndterer det, siger Anne Grundtvig. Hun er klar til at tage et opgør med hele ideen om, at den unge generation af 'digitalt indfødte' ikke har brug for hjælp fra deres forældre.
- Det er en myte og en sovepude. At være 'indfødt' er ikke det samme som at være kompetent, og som voksen er man aldrig for dum til at give sine børn gode råd. De har brug for det, siger Anne Grundtvig.
Gruppechat og 'snaps' giver stress
Det gælder for eksempel i forhold til gruppechats på sociale medier. Når de fungerer godt, kan de være med til at styrke klassefællesskabet. Men chats kan også bruges til at ekskludere og mobbe, og mange konflikter fra sociale medier bliver taget med ind i skolen.
- Vi har set eksempler på nogle tråde, der er stukket fuldstændig af. Og når de så endelig bliver læst af voksne, bliver de meget chokeret over, hvad der foregår, siger Anne Grundtvig.
Et andet eksempel er SnapChat, hvor børnenes venskaber hele tiden bliver 'ratet' på en skala fra 'Bedste venner' over 'Allerbedste venner' og 'BFF' til 'Superbedste ven'. Og hvad sker der så i skolen, når man lige pludselig ikke længere er Best Friends Forever? Det er en stressfaktor for især mange unge piger, som hele tiden holder øje med GPS-funktionen på SnapChat, hvor de kan følge veninderne. En stor del af dem er under 13 år, som egentlig er aldersgrænsen på SnapChat.
- Vi talte for nylig med en pige, der fortalte, at hun havde spurgt de andre piger i klassen, om de ville være sammen efter skole. Ingen af dem havde tid, men om eftermiddagen kunne hun se på SnapChat, at fire af pigerne var sammen hjemme hos en af dem. Det blev hun selvfølgelig ked af, fortæller Anne Grundtvig.
Skins, lootboxes og dopamin
For drengene er det typisk gaming, der fylder meget - både i forhold til tidsforbrug og den mentale påvirkning. For nogle fører det til afhængighed, hvor de også lader sig lokke til at købe flere 'skins' og 'lootboxes' (lykkeposer med fx virtuelle våben eller guldmønter), end de egentlig havde råd eller lyst til. Og det er svært for børn at styre selv.
- Kender I aldersgrænsen på de forskellige spil? spørger Anne Grundtvig ud i salen. Hun viser en oversigt, hvor det fremgår, at aldersgrænserne for Fortnite, CS-GO og Grand Theft Auto er henholdsvis 12, 18 og 18 år. I Danmark bruger vi PEGI-mærket som en anbefaling, og aldersgrænserne er sat ud fra en bedømmelse af bl.a. uhyggeligt indhold, voldsomt sprog, vold, våben og seksuelt indhold.
- Men skal man altid lytte til PEGI? I skal i hvert fald spørge jeres børn og sætte jer ind i, hvad de laver. Vi ved fra undersøgelser, at børn gerne vil have, at deres forældre engagerer sig i deres online liv, lyder anbefalingen fra Anne Grundtvig.
Svært at skærme børnene
Det samme gælder i forhold til alle de andre indtryk og påvirkninger, som børnene møder online, når de fx ser videoer med seksuelt indhold på TikTok eller vold på YouTube. For slet ikke at tale om de mere eller mindre gode råd, som fx ChatGPT og SnapChats kunstige intelligens MyAI altid står klar med. Der er noget for enhver smag, og noget af det er absolut ikke for børn.
- Uanset hvor meget vi prøver at skærme vores børn, bliver de helt sikkert præsenteret for grænseoverskridende indhold. Nogle gange kommer børn også til at søge på uheldige ord. Og hvis man én gang har søgt på 'halshugning', sørger algoritmerne for, at man får vist meget mere indhold af samme type, siger Anne Grundtvig. Her er forældrene helt centrale.
- Jeres børn skal vide, at de altid kan komme til jer, hvis de har set grænseoverskridende og ubehageligt indhold. Uden at de får en lang moralprædiken og får lukket deres profil på sociale medier. For så kommer de ikke til jer igen, siger Anne Grundtvig.
Børnene synes selv, de har for meget skærmtid
Og så er vi fremme ved en diskussion, som ofte fylder meget. Børnenes skærmtid. For det ER svært at styre. Især når man er barn, og hjernen ikke er færdigudviklet til at kunne overskue konsekvenserne af de valg, man tager. Og så alligevel. SSP-konsulenterne i Nyborg Kommune har spurgt alle elever i 6.-10. klasse, om de selv mener, de bruger for meget tid på skærme i fritiden. På 6. årgang svarer 60 procent "ja", og i overbygningen stiger tallet til 70-80 procent.
- De synes selv, de har for meget skærmtid. Så taler vi med dem om, hvad de kan gøre - og så siger de sådan nogle kloge ting om fx at prioritere gode fritidsinteresser og gode venskaber. De ved det godt. Men de kan ikke styre det, fortæller Anne Grundtvig.
Inden forældrene skal ud i klasserne for at diskutere videre, slutter SSP-konsulenten sit oplæg med en række gode ideer til, hvordan man kan skabe kvalitets-skærmtid og lave gode rammer for familiens brug af skærme. Et af de gode råd er, at forældre også skal være opmærksomme på deres egne vaner. Sidder de fx med telefonen, imens børnene taler til dem? Og er de selv gode til at finde balancen mellem skærmtid og alt det andet, som (også) er vigtigt? Det er samtidig et af de emner, som forældrene får til opgave at diskutere i mindre grupper.
Nyborg Friskole har inviteret til to temaaftener om børns online liv for henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet - begge med oplæg af SSP-konsulent Anne Grundtvig, som også laver særlige forløb for eleverne i udskolingen.
Gode råd til at skabe kvalitets-skærmtid og gode rammer for familiens brug af skærme:
Kilde: SSP Nyborg
