torsdag, den 21. august 2025.
Borgmester Kenneth Muhs besøgte AUT på Nyborg Friskole til en rundvisning og en samtale om, hvordan skolerne kan samarbejde om at tilbyde de rigtige skoletilbud til eleverne i Nyborg Kommune.
Det er mandag morgen, og borgmester Kenneth Muhs er netop trådt ind ad døren til kontoret på Nyborg Friskole for at få mere at vide om friskolens AUT-afdeling (Andet Undervisnings Tilbud). Han er inviteret af en forælder i bestyrelsen, som selv har et barn i AUT og har fortalt borgmesteren om, hvor godt eleverne klarer sig senere i livet.
- Jeg vil starte med at sige tak for invitationen. Jeg har været her for nogle år siden, men det er altid godt at få en update på, hvad der sker, indleder borgmester Kenneth Muhs. Han virker veloplagt og spørger interesseret ind til friskolens resultater.
- Hvordan ser det ud i forhold til uddannelseseffekten? spørger Kenneth Muhs.
- Det ser rigtig godt ud. Også i AUT, lyder svaret fra skoleleder Jesper Vognsgaard. Han fortæller, at mindst 80 procent af AUT-eleverne enten har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse fem år efter deres afgangseksamen. Det er langt over landsgennemsnittet på 9 procent for elever i specialtilbud.
- I år er det endda 100 procent af vores AUT-elever, som skal videre til et andet skoletilbud, tilføjer friskolens pædagogiske koordinator, Line Bach Nielsen.
Små klasser gør en stor forskel
For borgmester Kenneth Muhs er det vigtigt, at så mange elever som muligt klarer sig godt efter grundskolen og bliver selvforsørgende. Men det er ikke altid lige let.
- I Nyborg har vi af historiske årsager mange unge mennesker i en socioøkonomisk svær situation. En del af dem kan ikke tage en ungdomsuddannelse og risikerer et passivt livsforløb på offentlig forsørgelse. Jeg er selvfølgelig optaget af, hvad vi kan gøre. Og jeg må sige, at 100 procent i en årgang lyder rigtig godt, siger borgmesteren.
Line Bach Nielsen forklarer, at 12 ud af friskolens i alt 28 AUT-elever forlader skolen her til sommer, og de skal alle sammen videre i et andet skoletilbud. For eksempel læser to elever til SOSU-assistenter, en tredje skal i lære som struktør, og en fjerde er blevet optaget på en særlig IT-uddannelse for autister. Resten skal starte på andre uddannelser eller almene efterskoler.
- Dem, vi lykkedes med i AUT, er elever, som har udfordringer med at passe ind i en almen skole, men er for velfungerende til specialskole. Vi modtager en del elever med diagnoser og mange med skolevægring, som måske ikke har været i skole i halvandet år. De trives bedre på vores små hold med 4-5 elever, hvor vi kan sætte massivt ind både fagligt og socialt, siger Line Bach Nielsen.
- Det er interessant, at du siger det. I vores folkeskoler har vi ikke ret mange klasser med tolærer-ordning, og det er slet ikke rentabelt med klasser med fem elever, lyder svaret fra borgmester Kenneth Muhs. For ham er det vigtigt, at skolerne tilsammen tilbyder det rigtige mix, så der er et godt tilbud til alle.
- Vi taler også ind i en stereotyp om, at I kun har de 'gode' børn, der ikke er udfordringer med. Det gælder jo begge veje, at både folkeskolen og de private skoler skal rumme børn med skolevægring og diagnoser, siger Kenneth Muhs. Skoleleder Jesper Vognsgaard er enig. Han har dog oplevet en anden udfordring.
- Vi vil meget gerne et tæt samarbejde, der går begge veje. Men CFP (Center for Fællesskabende Pædagogik) i Nyborg Kommune anbefaler slet ikke private tilbud, så mange forældre ved ikke, at vores AUT findes. Det gør de i Svendborg Kommune, hvor vi får henvendelser fra. Vi oplever heldigvis, at forvaltningen i Nyborg er blevet meget lettere at få kontakt til. Det har ændret sig rigtig meget i det sidste års tid, siger Jesper Vognsgaard.
Der er også kommet en ny ordning, hvor Nyborg Kommunes UU-vejledere som de eneste på Fyn har mulighed for at følge de unge, indtil de bliver 25 år. Det er en rigtig god ide, mener bestyrelsesmedlem Mette Spangsgaard, som selv har et barn i Nyborg Friskoles AUT.
- Det er tydeligt for os forældre, at der er et godt samarbejde mellem lærerne og kommunens UU-vejleder, som følger eleverne, til de er 25 år. Der bliver også lavet individuel praktik, så alle elever føler: "Der er også en vej for mig." Så kan det godt være, at du ikke får 10 eller 12 og måske ikke går den lige vej, men man ser ressourcerne i vores børn. Det er SÅ vigtigt, siger Mette Spangsgaard.
Det rigtige skoletilbud for alle
Så er det blevet tid til en rundvisning, og på vej hen i AUT-huset fortsætter samtalen.
- Hvad koster en plads hos jer? spørger Kenneth Muhs.
- Det er cirka faktor to en halv, lyder svaret fra skoleleder Jesper Vognsgaard. Udgiften for hver AUT-elev er altså 2,5 gange højere end i folkeskolen, fordi der er færre elever pr. lærer. Men i specialskolerne er normeringen og udgifterne endnu højere.
- Vores specialskoletilbud koster mere. Hvis I kan lykkes med 100 procent videreuddannelse på en årgang, så kan det godt være interessant med et styrket samarbejde. Men det må aldrig blive en kamp om børnene. Vi skal sørge for, at de får det rigtige tilbud, siger borgmester Kenneth Muhs. Samme holdning har skolelederen på Nyborg Friskole.
- Jeg er helt enig. Det handler altid om at finde den skole, hvor eleven kan lykkes, siger Jesper Vognsgaard.
Nyborg Friskole er med sit AUT-tilbud godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet som profilskole for specialundervisning. Det kræver, at skolen har mere end 13 elever, der er visiteret til specialundervisning i mindst 12 lektioner om ugen. Kommunens CFP betaler de 12 lektioner, mens forældrene betaler det samme i skolepenge som de øvrige forældre på friskolen, og så betaler staten resten af udgifterne. Til sammenligning koster de kommunale specialskoler en del mere pr. elev, fordi normeringen er højere. Her betaler kommunen hele udgiften.
Elevgruppen i AUT er en blanding af elever med skolevægring, faglige udfordringer og diagnoser. Fælles for dem er, at de har haft udfordringer med skolegangen i deres almene skoleklasse, og at de godt kan indgå i et socialt fællesskab med andre unge.
