Loading...
Morten Reil
Ny tradition: Høstfest på Nyborg Friskole
15. september 2022
Morten Reil

Lørdag den 10. september indbyder Nyborg Friskole til høstfest for første gang. I høstsangen over dem alle, Marken er mejet, står der ”Bind så korn i krans, hurra her til lands, slutter høsten altid med et gilde og en dans”. Denne sætning tager vi ganske alvorligt.

Det er godt med traditioner, så har man nemlig noget at se frem til. Vores nye initiativ, Høstfesten skal gerne blive til en god og tilbagevendende tradition, hvor skolens elever, forældre og ansatte lukker portene op og byder indenfor til en høstfest. Det hele foregår lørdag den 10. september i tidsrummer 11.00 til 15.00. I disse fire timer vil der blive sat fokus på det gode liv og glæden ved at være sammen. Vi skal fejre den gode sommer og den gode høst!

Alle klasser (elever og forældre) vil være vært for både en aktivitet og en forplejning. Vi byder på alt fra andedam, guldgravning, ansigts- og stenmaling til diverse spil, konkurrencer, flødebollekast og gyseroplevelser i nonnegangen. Og så skal høsten naturligvis synges ind med et kæmpe fællessangskor. Hvis man bliver sulten, kan man se frem til forskellige salater, pølsehorn, mad-pandekager, pirogger og grillmad. Til dessert kan man f.eks. købe frugtsalat eller popkorn til kaffen. Alt overskud går til elevrådet.

ALLE ER VELKOMNE

Gæster behøver ikke at have et særligt tilhørsforhold til Nyborg Friskole. Så tag gerne naboen, bedsteforældre eller vennerne med 😊

LOPPEMARKED

Høstfesten inkluderer også et loppemarked. Rundt i gemmerne ligger der ganske givet mange ting, som vi ikke lige bruger, og som måske kan finde en ny ejermand, ejerdreng eller ejerpige. I bæredygtighedens tegn tror vi på, at det er godt for os alle og for klimaet, hvis vi også bruger høstfesten til at udveksle genstande, tøj, smykker, LP´er eller legetøj.

10. KLASSE PÅ NYBORG FRISKOLE

Hvis du er interesseret i at høre mere om den nye 10. klasse, som genopstår til august 2023, har gruppen bag dette initiativ også stablet en bod på benene. Her kan du høre meget mere om tankerne bag et anderledes 10. klassesår, hvor elever kommer rigtig meget i spil og kan påvirke deres 10. skoleår på allerbedste vis.

Jubilæumsskrift: Læs om skolens første 25 år
15. september 2022
Morten Reil
Nu kan du læse Nyborg Friskoles 25-års jubilæumsskrift. Her kan du blive klogere på skolens historie, læse reportager fra vores jubilæumsfest og få meget mere at vide om Nyborg Friskole anno 2022
Ny 10. klasse fra august 2023
15. september 2022
Morten Reil
Nyborg Friskole genopfinder 10. klasse efter flere år i dvale, og vi er SÅ klar til at byde unge mennesker indenfor til en anderledes 10. klasse. Overskriften på vores genopfundne tilbud er, at vi er “Efterskolen i skolen”, hvor elever møder lærere på andre måder end i en almindelig 10. klasse. Det glæder vi os … Continue reading Ny 10. klasse fra august 2023
COVID-19
11. marts 2020
Mette Kaas
Torsdag, den 12. marts 2020. Kære forældre ! Som I højst sandsynligt er orienteret om gennem medierne, lukker vi fra mandag den 16. marts skolen ned i 14 dage. Vi følger derfor de råd og opfordringer, som blev givet ved Statsministerens pressemøde i går, hvor vi som skole vil blive lukket ned fra på mandag … Continue reading COVID-19
Musikteater 2020: Danmarks historier
07. marts 2020
Mette Kaas
Vi har lige afsluttet en fantastisk uge, hvor hele skolen har arbejdet med at sætte en musikteaterforestilling op. Omdrejningspunktet for forestillingen har været vores årstema: Danmark før, nu og i fremtiden. Alle elever, fra 0. årgang til 9. årgang, har arbejdet på tværs i udvalgte historiske perioder, hvor de sammen med lærerne har udviklet scenen. … Continue reading Musikteater 2020: Danmarks historier
Kom til infomøde om kommende 7. årgang og 10 klasse skoleår 20/21
21. januar 2020
Mette Kaas
Kom og hør om vores ungemiljø, hvad der sker i løbet af skoleåret samt undervisningen på Nyborg Friskole: 7. årgang (skoleår 20/21) onsdag d. 19 februar kl 16:30-17:30 10 klasse (skoleår 20/21) onsdag d. 19 februar kl 17:45-18:30