Design > jas+co
Engelsk
 
Nyborg Friskole logo ...
 
Nyborg Friskole
 
 
Kontakt

Nyborg Friskole • Tværvej 9
5800 Nyborg • Tlf: 65 31 76 71
info@nyborgfriskole.dk

 
 
 
Du er her: OM SKOLEN > Internationale aktiviteter > Studietur til Vancouver

Studietur til Vancouver, Canada

I september 2005 rejste Bent, Mette B. og Anette V. til Vancouver i Canada for at studere digital portfoliometodik og skabe kontakt til en samarbejdsskole.

Canadierne har arbejdet med portfoliopædagogik i over 20 år og har nu gjort præsentationen af en portfoliomappe obligatorisk for elever i det, der svarer til vores 10. eller 11. klassetrin. Mappen indeholder en bred vifte af dokumentation for elevens faglige, sociale og kreative færdigheder. Modellen kan ikke direkte overføres til vores skolesystem, men det gav mange konkrete ideer til arbejdet med at evaluere elevens læring ved hjælp af portfoliometodik. Ideer som vi vil bruge her på skolen.

Derudover tilbragte vi en hel dag på L.A. Matthesons secondary school, der ligger i et multikulturelt område af Vancouver. Især er der mange børn af indisk, asiatisk og indiansk afstamning på skolen. Vi har i de nuværende 8.kl. startet et samarbejde med flere klasser og lærere på denne skole. I første omgang er vi startet med brevudvekslinger.

Rent økonomisk blev turen gjort mulig, fordi vi ved en ansøgning til undervisningsministeriets startpulje fik bevilget penge til rejsen.

 
  
Besøg i Phongs klasseværelse 
 Besøg i Phongs klasseværelse på L. A. Mathtesons secondary school.