Design > jas+co
Engelsk
 
Nyborg Friskole logo ...
 
Nyborg Friskole
 
 
Kontakt

Nyborg Friskole • Tværvej 9
5800 Nyborg • Tlf: 65 31 76 71
info@nyborgfriskole.dk

 
 
 
Du er her: FILM OG FOTOS > Skoleåret 2007-2008 > Mellemtrin
 

Blokuge 2

Nyborg-ugen

I uge 2 havde Mellemtrinnet rettet opmærksomheden på Nyborg. Med hjælp fra Nyborg Museum fik eleverne en bred vifte af input, der alle tog udgangspunkt i "Nyborg indenfor voldene". Vi fik rundvisning på slottet, på volden og så Mads Lærches gård. Vi var nede at se "Minibyen". Et projekt der er startet af gamle nyborgensere. De vil lave en rekonstruktion af Nyborg, som det så ud omkring år 1870 (ganske imponerende!). De forventer at være færdige om 40 år!!!!, så er der nogen der har lyst, skal I være velkomne. Udover de forskellige rundvisninger arbejdede vi på skolen i fire værksteder: Matematik og den gamle bymur, Byens døre, billeder fra gamle dage og Vor Frue kirke.

Mellemtrinnets ny kapacitet Morten havde valgt at eleverne skulle lave matematik, der tog udgangspunkt i den gamle bymur fra middelalderen. Eleverne skulle afsluttende vise deres resultater via Power point.

Janne havde eleverne med rundt i byen, her skulle de studere og tegne døre. De mange flotte tegninger kan ses på opslagstavlen i mellemtrinnet.

På lokalhistorisk arkiv havde Marianne fundet gamle sort-hvid billeder fra Nyborg. Eleverne skulle skrive og digte videre på udvalgte billeder.

Karsten havde lånt Vor Frue kirke, her skulle elever på kirkeorienteringsløb.

Ugen blev afsluttet med våbenskjolde. Eleverne fik en lille indføring i våbenskjolde og de regler der ligger bag. Herefter skulle de lave deres eget våbenskjold. Resultatet pryder nu den gule stue, så næste gang du er på skolen, så kik ind.

Klik på det store billed for at se fuld størrelse.